|
|
Motiver til loven
Når et lovforslag bliver fremsat i folketinget er det tilknyttet nogle uddybende
bemærkninger. Disse kaldes motiver til loven.
Den, der fremfører lovforslaget i folketinget, har altså udarbejdet et materiale.
Materialet fortæller, hvad baggrunden for lovforslaget er, og hvorfor man ønsker at
lovgive på området.
Dette materiale er i sin oprindelse ikke tænkt som en retskilde, men som en dokumentation
for de øvrige medlemmer af folketinget og som oplæg til debat.
Da motiverne forklarer, hvordan man ønsker loven skal virke, kan disse benyttes som
uskreven retskilde i tilfælde, hvor loven er uklar eller ikke direkte tager stilling til
et aktuelt problem.
Motiverne til loven kan findes i Folketingstidende, der indeholder alle de forhandlinger,
der foregår i folketinget. Specielt tillæg A er interessant, da det indeholder lovforslag og
tilhørende bemærkninger.
|